Behandlinger

Vores målsætning er, at hjælpe dig, hvad enten du har brug for almen fysioterapi til afhjælpning af rygproblemer, hovedpine, muskelsmerter, ledsmerter, sportsskade, genoptræning efter sygdom eller ulykke eller hvis det drejer sig om dit barns udvikling. Vi tilbyder specialbehandling i form af akupunktur, bassintræning og handicapridning.

Ud fra den fysioterapeutiske undersøgelse vil fysioterapeuten vurdere hvilken behandling, der er den rette for netop din problemstilling, og i samarbejde med dig tilrettelægge behandlingsforløbet.

Klinikkens fysioterapeuter deltager løbende i kurser og videreuddannelser. Vi har hver især vores specielle interesse- og arbejdsområder, hvilket gør, at klinikken kan tilbyde dig et bredt behandlingsmæssigt grundlag og et højt fagligt kompetenceniveau.